Fiskeren
Han står ved vandet, hvor stilheden har erstattet sangen fra stimen. Hænderne husker bevægelsen, men nettet er tomt. Han tjener ingen penge, ingen fisk — kun håbet, der gnaver som salt i huden.
Familien er forsvundet som tidevandet, men han bliver. For hvad er han uden havet? Hver dag går han lidt mere i stykker, mens håbet bliver hans sidste besættelse.
