Maske nr. 4 – Den Glemte Frivillige
Han havde brugt et helt liv på at være dér, hvor byen havde brug for ham. Direkte fra arbejdet og ned gennem gaderne, som en stille strøm af vilje. Han havde båret julelysene op, samlet affaldet ind, holdt orden, holdt øje, holdt byen sammen i de små sprækker, hvor ingen andre kom.
År efter år. Time efter time. Alt sammen frivilligt. Alt sammen af hjertet.
Men en dag kom der en ny formand. Og pludselig var han ikke længere en del af fortællingen. Ingen kaldte på ham. Ingen nævnte hans navn. Han gled ud af fællesskabet som en skygge, der ikke blev bemærket.
Nu går han stadig gennem byen. De samme gader, . Men uden ord. Kun et lille brum, som om han taler med sig selv eller med alt det, han engang var en del af.
En mand, der engang bar byen – og nu kun bærer sin egen stilhed.
